Ugens måltid
Beskrivelse
I skal designe en prototype til en app til en smartphone. I skal bruge Adobe XD som værktøj. Projektet udarbejdes i grupper á 3-4 studerende (grupperne er sat på forhånd). I skal vælge en virksomhed eller organisation og forestille jer at de ønsker at gå på markedet med et produkt eller en service, hvor samspillet med ét eller flere af FNs verdensmål er et væsentligt element i produktets kvalitet for kunden. I skal naturligvis vælge en virksomhed og et produkt, hvor det giver mening at skabe en app og hvor ét eller flere af FNs verdensmål passer ind i konceptet.
Appen skal udvikles til en smartphone og der skal være indhold i mindst 3 menupunkter og mindst 3 niveauer. Indholdet skal være tilstrækkeligt til at brugertest kan gennemføres, men I må gerne supplere med generisk indhold, placeholder-tekst eller tekst, I kopierer fra andre kilder.
Opgaven skal bestå af følgende:
- Beskrivelse af den valgte målgruppe (herunder personas)
- Præsentation af idégenereringsproces (brainstorming)
- Tidlig visualisering (herunder skitser og wireframes)
- Præsentation af visuelt design (typografi, farver, designprincipper)
- Testresultater fra brugertest
I samarbejde med Frederik Houman Jensen & Jeanette Søs Gøttsche - Hold C.
Tidlig visualisering
- Farvevalg - Vi har anvendt de farver, som Føtex selv bruger
- Typografi - Vi har valgt at gå med sans-serif, som er meget læsevenligt og enkelt.
- Designprincipper - Størrelsen på elementer som vi meget gerne vil fremhæve eksempelvis priserne.
- Vi har givet vores madspild label og priser mere lysende og livlige farver for at tiltrække opmærksomhed.
Brugertest
Vi observerede at titlen på vores produkter som indeholdt producentens navn kunne forvirre forsøgspersonen ift. om der var lagt de rigtige produkter på indkøbslisten. Vi har derfor fjernet navnet på producenten i titlen, og placeret det længere nede på siden.
Vores labels omkring madspild var markeret blå og gik meget i baggrunden. Vi har derfor valgt en iøjnefaldende farve og form, så det skabte en større opmærksomhed. Farven og formen er lavet ud fra hvad der typisk virker genkendelig i Føtex.
Usikkerhed omkring hvilke verdensmål to af dem hører under, da vi har brugt billeder fra delmålene. Vi har ændret billederne, så det fremgår tydeligt hvilket verdensmål de hører under.
Der var besvær med at finde holdbarhed, da vi på en side havde brugt et timeglas og en anden side kun teksten ‘holdbarhed’. Vi har derfor skabt større lighed mellem teksten holdbarhed og ikonet timeglas.